Insomnia

I kender det sikkert, man har været igennem en hård dag. man har nærmest gået rundt som en hvileløs zombie de sidste par timer inden hovedet rammer puden, eller gulvet, eller noget andet... Jeg har ingen fordomme! Men i kender det sikkert, helt smadret og glæder sig lidt til at få noget dejlig søvn. Men i dette sekund tænker jeres krop" Hey! kunne det ikke være sjovt at være vågen nu?!" Så ligger man der og er pisse sur på sin krop imens den holder en lille fest, og der er sgu ikke så fandens meget at gøre... Man ligger der magtesløs, føler nærmest at ens krop bliver voldtaget indefra... Man tænker hvad man kan gøre, om det vil hjælpe at gå på wc? ( Men alligevel vil man ikke for det er så pisse koldt der ude, og ens dyne er så dejlig varm). Om man skulle lave noget mad eller om man kan vente til næste morgen? Man når i løbet af få minutter at opdage kuren til kræft og aids op til flere gange, men man er faktisk lidt ligeglad for man er så skide træt og vil bare sove, man magter ikke engang at skrive kuren på disse ting ned. og derfor bliver de glemt... Igen og igen og ( Og.... Haha det er sjovt fordi der er en reference til Nephew...) Igår skete dette for mig, min krop holdt fest og min hjerne var den sure overbo der bare tramper i gulvet og vil have ro... Mit hoved tænkte så " Hvis de kan holde fest kan jeg sgu også!" så der lå jeg, med et rastløs krop som holdt fest og et hoved der tænkte på ALT hvad jeg skulle lave i ferien ( Ja der er så nærmest lagt skema for hvornår jeg skal klø min næse.) Til sidst gad jeg sgu ikke mere, så jeg gik i strejke og begyndte at spille ukulele... ikke noget højt, ikke noget voldsomt, bare noget stille roligt noget, noget man kunne nynne med på. Der sad jeg, klokken 3 om natten, med viden om at jeg skulle alt for tidligt op næste morgen. Men uden at være i stand til at gå til ro.
 dette er så den sang jeg sad og spillede, en kold og kedelig mandag nat klokken 3... Hav en vidunderlig aften ( eller dag hvis du læser den på et andet tidspunkt). Og sov for guds skyld